Skabertrang er at fejle offentligt

Den 26. marts holdt jeg oplæg på Tech Festival Vejle. Emnet var skabertrang.

Jeg startede med et spørgsmål til salen: Har du nogensinde bygget noget der faktisk virkede? Behold hånden oppe… hvis det virkede første gang.

Ingen hænder forblev oppe. Selvfølgelig ikke.

To typer mennesker

Der er dem der planlægger og dem der bygger. Den der planlægger starter næste uge, venter på de rigtige ressourcer, vil have det perfekt — og får sjældent noget ud. Den der bygger starter i dag, bruger det der er, får det til at fungere på en eller anden måde, og sender ting ud hele tiden.

De ender samme sted. Den ene tager bare meget længere tid.

Mine egne fejl

Jeg talte om mine egne projekter — og de fejl de kostede:

Operation Skyggekode var alt for svær første gang. Jeg lavede den om.

KTANE live kortsluttede og røg i steg midt under en præsentation.

Festival-appen til Ødsted gik ned dag 1. Den var oppe igen på to timer.

ProtoLab IoT Hub brugte forkert port og udløste alarmer over det hele.

Ingen af de fejl stoppede projekterne. De var bare en del af dem.

Den bedste undervisning er et spil

Skyggekode startede fordi micro:bit var kedeligt at lære fra sig med. Så jeg lavede det til en mission. Det var for svært — så jeg rebalancerede. Nu bruges det stadig. Det behøver ikke være perfekt. Det skal bare være interessant nok til at folk gider prøve.

Hvad skabertrang egentlig er

Skabertrang er ikke at have en god idé. Det er at bygge den — med de ressourcer man har, på det tidspunkt man har dem, og acceptere at det måske ser lidt dumt ud undervejs.

Hvis det virker lidt dumt… så er du nok på rette vej.

Jeg var 14 år første gang jeg gik ind i et makerspace. Der stod en laserskærer. Ingen sagde: du er for ung. De spurgte: hvad vil du lave?

Og det ændrede alt.