Spring til indhold

Watt-E: en workshop med betatestere, og hvad den lærte mig

Den 6. oktober 2026 afholdt jeg min første betatester-workshop for Watt-E i Spinderihallerne. Her er, hvad der kom ud af den.

13 notesæt dokumenteret7 temaer1 aftens workshop

Opgaven

Watt-E er en lille rund skærm med en companion-app, der viser elprisen, så man slipper for at tage telefonen op af lommen hver gang, man vil være prisbevidst. Jeg udvikler den sammen med Morten Hilger fra Nordic Power Services, som kender energifeltet og de frie data fra Eloverblik og Energinets Datahub.

Jeg ville vide, om folk forstår produktet, om de kan sætte det op selv, og hvad der mangler. Det kræver rigtige brugere i rummet og ikke antagelser.

Løsningen

Den 6. oktober 2026 samlede vi betatestere i Spinderihallerne til en workshop fra klokken 17 til 19. Vi havde planlagt til elleve fysisk fremmødte og to på hybrid. Workshoppen blev afholdt med støtte fra NRGI Puljen.

Aftenen havde seks trin: icebreaker, en kort intro til elnettet og de frie data ved Morten, en intro til Watt-E ved mig, en fase hvor deltagerne pakkede ud og satte den op via companion-appen, en struktureret workshop på cirka 35 minutter med post-its og øvelser, og til sidst opsamling og en fantasifase, vi kaldte Watt-If, til idéer til nye funktioner.

Vi spurgte til skærmene, det grafiske og fysiske udtryk, placeringen derhjemme, companion-appen og opsætningen, og hvem deltagerne ville anbefale den til.

Jeg var både bygger og facilitator. Det betyder, at jeg ikke er neutral. Til gengæld er der kort vej fra feedback til forståelse.

Resultatet

Tretten notesæt (flipovers, post-its, workshopark og en skitse) blev fotograferet og skrevet af. Det jeg ikke kunne læse sikkert, er markeret som usikkert. Bagefter samlede jeg dem i et affinitetsdiagram med syv temaer og et spider map.

De syv temaer: forstå produktet; opsætning og forbindelse; den rigtige elpris; Explainer; en skærm, man forstår på få sekunder; Watt-E skal handle og ikke bare vise data; personlig og fysisk kontekst.

Syv læringer:

  1. Deltagerne savnede en præsentation af selve konceptet og målgruppen, før vi gik i gang. Den står nu først i forløbet.
  2. To Wi-Fi-trin i opsætningen forvirrede. Der skal mere guide til, eller Bluetooth.
  3. Prisen skal være den, man selv betaler: abonnement, balancegebyr og tillæg. Forskellen på timegennemsnit og kvarterspriser fik folk til at tjekke deres egen app.
  4. "Vent til" skal altid have et konkret klokkeslæt, og alarmer skal komme både i appen og på enheden.
  5. Den skal stå, hvor de store strømslugere er, eller hvor man naturligt går forbi. Behovene varierer: børnene, samleveren og elnørden.
  6. En idé opstod i fantasifasen: en Explainer, hvor man uploader sin elregning og får den og anbefalingen forklaret.
  7. Smartwatch-UI som designreference til info-tætte, små skærme.

Det er ikke løsninger. Det er retninger at teste.

Vil du have en workshop som den her? Se workshops og fokusgrupper.