Workshops og fokusgrupper
Har du et produkt, der trænger til at møde rigtige brugere? Jeg planlægger og afholder en aften, der giver dig dokumenteret feedback at arbejde videre med.
Det er til dig, der har noget konkret at sætte i hænderne på folk. Et produkt, en prototype, en funktion. Og som vil vide, hvad der forvirrer dem, hvad de mangler, og hvad der faktisk virker.
Sådan er en aften bygget op
- Tryghed først. Deltagerne præsenterer sig selv: hvem de er, deres baggrund og hverdag. Jeg siger det højt: det er produktet, vi tester, ikke dem.
- Faglig intro. Kort om feltet eller det problem, produktet løser, så alle er med.
- Produktintro. Hvad er det, hvem er det til, og hvorfor findes det? Fokus på forståelse, ikke salg.
- Prøv det selv. Deltagerne pakker ud og sætter det op uden hjælp: første brug og første reaktioner.
- Workshop. Den strukturerede del med post-its, øvelser og de samme spørgsmål til alle. Cirka 35 minutter.
- Opsamling og fantasifase. Hvad sagde folk, hvad overraskede dem, og hvilke idéer dukkede op?
Det får du bagefter
- Alle noter fra aftenen, fotograferet og skrevet af. Det jeg ikke kunne læse sikkert, er markeret som usikkert.
- Svarene samlet i temaer i et affinitetsdiagram, så du ser mønstrene og ikke kun enkeltcitater.
- Et spider map over de vigtigste fund.
- Læringerne formuleret som retninger at teste, ikke som færdige løsninger.
Workshop eller fokusgruppe
En workshop er struktureret og opgavebaseret. Deltagerne gør noget med produktet og noterer undervejs. Den finder konkrete barrierer og idéer til forbedringer.
En fokusgruppe er samtalebaseret. Deltagerne taler om reaktioner, holdninger og vaner. Den giver kontekst og forståelse for, hvem de er, og hvad de egentlig tænker.
Vælg workshop, hvis du har noget at sætte i hænderne på folk. Vælg fokusgruppe, hvis du vil forstå problemet bedre, inden du bygger noget.
Det tager jeg mig af
- Forløbet, tilpasset det du vil undersøge
- Rekvisitter og materialer til aftenen
- Facilitering og styring af tiden
- Dokumentationen bagefter
Deltagere og lokale finder vi ud af sammen.
Ærligt om erfaring
Jeg har afholdt én workshop af den slags, for mit eget produkt Watt-E. Det var den første, og den lærte mig, hvad jeg ville gøre anderledes. Det er med i forløbet ovenfor. Leder du efter en, der har kørt hundrede, er jeg ikke den rigtige. Leder du efter en, der tager det alvorligt og skriver det ned bagefter, så tag fat.
Se hvordan det gik i praksis: Watt-E-casen.
Har du noget, der skal prøves af?
Skriv et par linjer om, hvad du vil teste, og hvem det er til. Så siger jeg, om en workshop eller en fokusgruppe giver mening.


